Juridisk
Nedenfor finder du alle de juridiske detaljer og betingelser for brug af ReFlash-produkter og tjenester. Vi har forsøgt at gøre det så letlæseligt som muligt.
Disse betingelser gælder for leje af udstyr og køb af varer hos ReFlash. Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, før du gennemfører din bestilling.
En aftale indgået via ReFlash.dk indgås med:
A365 (ReFlash)
CVR-nr: 40779280
Elkærholmparken 15, 6040 Egtved
E-mail: hej@reflash.dk · Telefon: +45 50 30 10 40
Alle myndige personer og virksomheder kan indgå aftale med ReFlash. Aftalen er bindende, når du har accepteret betingelserne på hjemmesiden, og du har modtaget en ordrebekræftelse per e-mail. Ved accept godkender du samtidigt, at ReFlash må kommunikere med dig via de oplyste kontaktdata.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms. Vi modtager VISA, Mastercard og øvrige kortbetalinger via Stripe. Ved leje er fragt med GLS inkluderet til pakkeshops i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
Ligger festdatoen mindre end 70 dage frem, trækkes beløbet ved bestilling. Ligger festdatoen mere end 70 dage frem, kan lejeren i stedet vælge at reservere datoen med det samme og udskyde betalingen ("Betal senere") til senest 60 dage før festdatoen. Er beløbet ikke betalt senest 10 dage efter denne frist, bortfalder reservationen automatisk, og datoen frigives til andre kunder.
Da der er tale om leje til en specifik dato, gælder følgende annulleringsbetingelser:
Kontakt os på hej@reflash.dk for at annullere.
Ovenstående refusionstrapper gælder beløb der allerede er betalt. En "Betal senere"-reservation, der annulleres eller bortfalder inden beløbet er betalt (jf. punkt 4), har intet beløb at tilbageføre — der opkræves intet, og datoen frigives blot til andre kunder.
Du har 14 dages fortrydelsesret på købte varer fra modtagelsen. Varen skal returneres i ubrudt emballage.
Lejeren er ansvarlig for udstyret i hele lejeperioden. Ved skader opkræves følgende takster:
Vi behandler dine data for at kunne opfylde vores kontrakt. Du kan læse vores fulde privatlivspolitik her. Som lejer er du ansvarlig for gæsternes privatliv under brug af udstyret.
Klager rettes til hej@reflash.dk. Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning via Nævnenes Hus på kpo.naevneneshus.dk.
Vi ved godt, at juridiske tekster kan være tunge. Vores team sidder klar til at hjælpe dig på vej, hvis du er i tvivl.
Kontakt os